Chivas Regal er for mange mennesker whiskyen. Hvis man spørger folk omkring,
hvad de mener er en whisky af høj kvalitet, vil største delen svare en Chivas
Regal. Dette har selvfølgelig noget at gøre med den danske kultur fra slutningen
af 70'erne til nu. Hvor folk bl.a. er blevet bombarderet med reklamer, samt
igennem den tids charterferie og hermed følgende toldfrie salg. Der er ikke
nogen grund til at fordømme Chivas Regal 12 år da det er en utrolig god Blend.
Chivas Regal 12 år (Score: 4,1)
Flasken er meget fin, der er dog lidt for meget gul/sølv glimmer over det.
En standard blend emballage. Chivas Regal's farve er som en standard whisky skal
være, en dejlig rav farvet kulør.
Når man stikker snuden ned i glasset til denne blend bliver man mødt af
dufte af blomster, lyng og svage toner af røg. Man kan også ane en sprittet
lugt, denne er dog ikke så gennemtrængende.
Selve smagen er utrolig balanceret for en blend, man kan smage blomster,
urter understøttet af en svag tørv/røg smag. En ok blend whisky, man bør ikke
afskrækkes af smagsprofilen, da denne blend blev sammenholdt med Single Malt
Whisky. En Chivas Regal 12 år koster omkring 270 kr., sammenholdt med hvad man
kan købe f.eks. en Bowmore 12 år til (ca. 320 kr.) vil vi stærkt anbefale at man
bruger den sidste 50 på at få en smagsoplevelse der virkelig sætter spor efter
sig.